
Psykologisk Ressource Center
En privat psykologvirksomhed, som ønsker at bidrage til, at personer med blandt andet Autisme Spektrum får de bedste betingelser for at fungere og udvikle sig optimalt.

Mission10forty
Mission10forty er en dansk international hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn og unge i landene i 10/40-vinduet i Afrika, Mellemøsten og Asien samt i Østeuropa.

RESET
RESET er et praksisnært rammeværk, der omsætter kompleks viden om hjerne, nervesystem, stress, traumer og menneskelig udvikling til konkrete handlinger i hverdagen.

CAT-kit
CAT-kit - på dansk KAT-kassen - og den tilsvarende CAT-app er værdifulde hjælpe- og samtaleværktøjer, når følelser, tanker, handlemønster eller socialt samvær skal udforskes i hverdagen.
Min blog
Vis alleOm mig
Jeg er psykolog, forfatter og underviser – og jeg har viet mit arbejdsliv til at skabe trivsel for mennesker med alle slags hjerner.
I mere end tyve år har jeg arbejdet med autisme, ADHD, stress og traumer, og mit fokus har altid været det samme: at omsætte viden til noget, der faktisk gør en forskel i hverdagen. Jeg tror på, at alle mennesker har brug for at blive forstået – ikke fikset. Når vi møder hinanden med nysgerrighed og respekt for de forskelle, der gør os unikke, kan både børn og voksne få mulighed for at trives og udvikle sig.
Jeg holder oplæg og kurser i Danmark og internationalt, hvor jeg underviser fagfolk, forældre og organisationer i at skabe lærings- og arbejdsmiljøer, hvor mennesker kan trives – ikke bare overleve.
Lige nu udvikler jeg

En bogrække for Akademisk Forlag omkring skoleliv, barndom, autisme, ADHD og trivsel
En serie på flere korte, anvendelige bøger. Første bind er på vej om 'Barndommens økologi' – med fokus på at omsætte viden til handling i hverdagen.

RESET – En læringsplatform for neuropsykologi, stress og menneskelig udvikling
Et praksisnært koncept, der omsætter viden om hjerne, nervesystem, stress og traumer til konkrete metoder, som styrker trivsel, relationer og bæredygtige fællesskaber. RESET anvendes i skoler, familier, behandlings- og socialområdet, på arbejdspladser samt i internationalt traume- og nødhjælpsarbejde.





